Scenariebeskrivelser

Herunder er en beskrivelse af de forskellige klimapartnerskabers virkemidler til opnåelse af 70 % drivhusgasmålsætningen i 2030. Derudover har vi lavet et scenario man kan sammenligne med. Et såkaldt Frozen policy scenarie som viser udviklingen med allerede vedtagne politikker (dvs. inkl. energiaftalen fra 2018). Reference-scenariet anvendes som grundlag for alle de andre udspil, dvs. deres tiltag bygger ovenpå det som allerede er inkluderet i Referencen.

• Reference scenario
• Klimapartnerskaberne samlet
• Det BLå Danmark
• Life Science
• Affald og Vand
• IT & Rådgivning
• Produktionsvirksomheder
• Landtransport
• Energi & Forsyning
• Handel
• Landbrug & Fødevarer
• Energiintensiv industri
• Byggeri & anlæg
• Finans

Reference scenarie

• Gå tilbage

Reference scenariet er som Energistyrelsens basisfremskrivning. Det indeholder alle allerede besluttede politikker, inklusiv den seneste energiaftales, samt samme brændselspriser som anvendes af Energistyrelsen. Dvs. et energiscenarie med fastlåst politik frem til 2050. Det antages, at der udpeges områder til udbygning af havvindmøller i både øst og vest Danmark, samt at udbuddet af el og hybrid biler i 2025 er på niveau med i dagens udbud af benzin biler – dette kræver formentlig en klar udmelding fra regeringen om at de ser elbiler som den fremtidige løsning i Danmark, ellers vil bilproducenterne sandsynligvis ikke bringe nok el- og hybridbiler på markedet i Danmark. Der er i modellen taget højde for omkostninger til udbygning af infrastruktur til el- og gasbiler og modellen bygger automatisk denne infrastruktur og dermed er det implicit antaget at der er politisk opbakning til en sådan udbygning. Der er i modellen antaget en maksimal udbygning af 6200 MW landvind, 50000 MW havvind, 3000 MW bølgeenergi, 12000 MW tag solceller og 3000 MW mark solcelleanlæg - det sidste svarende til et areal på ca. halvdelen af Langeland. Scenariet inkluderer international bunkering fra shipping industrien og international flytransport. Dvs. det inkluderer den danske del af den internationale skibs- og flytrafik og tilhørende energiforbrug og emissioner. Det er vigtigt at betragte hele den danske udledning af drivhusgasser i forbindelse med dansk ansvar i en global klimaaftale.

Målsætninger:

• 55 % VE andel i 2030
• Et grønt baseret el system i 2030
• Fjernvarmesektoren højst 10% af produktionen baseret på fossile brændsler

Politikker:

• 3 nye havvindmølle parker (estimeret til at bliver 2,6 GW).
• Landvind begrænses til et maksimalt antal møller (lineær reduktion fra XX til 1850 møller i 2030)
• 4.2 Mia. DKK i teknologineutral støtte ialt mellem 2020 og 2024
• Statsstøtten til biomasse-kraftvarmeanlæg fjernes for nye anlæg fra april 2019. Eksisterende ikke afskrevne anlæg modtager forsat støtte i resterende levetid max 15/20 år.
• Støtte til biogas forlænges frem til 2032
• Afgiftslempelse på elafgift
  • El-varmeafgift sænkes til 15,5 øre/kWh
  • Den almindelige elafgift sænkes med 4 øre/kWh i 2019-2022, 7 øre/kWh i 2023, 8 øre/kWh i 2024 og 14 øre/kWh i 2025 (2018-priser). Som følge af aftalen vil elafgiften således udgøre 77,4 øre/kWh i 2025 (2018-priser).
  • Elafgift til liberale erhverv sænkes til satsen for proces-energi
• Udfasning af kul i el-produktion (giver en åbning for de centrale kraftvarmeværker at fortsætte kul forbrænding til varmeproduktion)

Politikker endnu ikke implementeret i modellen:

• 500 mio. årligt til energibesparelser i industrien i perioden 2020-2024
  • 200 mio. er øremærket til energibesparelser i bygninger
• Fuld genopbygning af Thyra-anlæggene i Nordsøen, sikrer at de resterende ressourcer hentes op fra undergrunden

De samlede klimapartnerskaber

• Gå tilbage

Målsætning

• Minimum 70 % reduktion i nationale drivhusgasser i 2030 og på vej mod 100 % i 2050

Implementering i TIMES-DK modellen

Alle nedestående klimapartnerskaber er blevet inkluderet i dette samlede scenario for at vise den potentielle reduktion, der kan forventes hvis alle klimapartnerskabernes tiltag/virkemidler bliver realiseret. Dog er klimapartnerskabet for flyindustrien ikke inkluderet i denne analyse, grundet forsinkelse som følge af den nuværende corona krise. For persontransport afventer vi også udspillet fra bilafgiftkommissionen.

Det Blå Danmark

• Gå tilbage

Målsætning

• Klimaneutralitet i 2050, som ikke er baseret på klimakompensation. Det første oceangående ‘nulemissionsskib’ skal være i kommerciel drift i 2030 og 70% reduktion i DK inden 2030

Virkemidler

• Klimaneutralitet i 2050, som ikke er baseret på klimakompensation
• Reducering af CO2 udleninger fra 2030 og frem mod 2050

Implementering i TIMES-DK modellen

Implementeret i TIMES som en maximal CO2-udledning, med baseret på udledningen i 2020, holdt kontant frem mod 2030, og derefter lineært faldende mod 0 i 2050. Kan evt. Implementeres som et iblandingskrav på virksomhedsniveau e.g. minimum XX % VE i brændselsforbruget, såfremt der ikke kan påvises en reduktion af CO2-udledninger. Implementering er gjort på både nationalt og internationalt niveau, og følger dermed Mærks antagelser om lignende reduktionsprofil.

Life science og biotek

• Gå tilbage

Dette partnerskab er vurderet til at være et støttende partnerskab til opnåelse af klimamålsætningen målsætningen. Dette skyldes partnerskabets egne udledninger er marginale, men deres viden og ekspertise er grundlæggende for de teknologiske løsninger der er behov for i andre sektorer.

Affald og vand

• Gå tilbage

Målsætning

• 90 % af alt affald skal genanvendes

Virkemidler

• Håndtering af deponier (reduktions-potentiale 270 kt CO2e)
• Udbedring af biogaslækage (reduktions-potentiale 100 kt CO2e i 2025 til 65 kt CO2e i 2030)
• Udfasning af kompostering (reduktions-potentiale 180 kt CO2e)
• Forbedring af septiktanke (reduktions-potentiale 15 kt CO2e)
• Lattergas håndtering (reduktions-potentiale 30 kt CO2e)

Implementering i TIMES-DK modellen

Alle virkemidler er implementeret i modellen med som en lineær reduktion, der følger klimapartnerskabet anbefaling. Biogaslækage er dog håndteret separat, da denne har et større reduktionspotentiale i starten, som falder efterhånden som gyllen udnyttes til biogas. I forhold til affald til energiformål, såsom el og fjernvarme, er denne del inkluderet under partnerskabet energi og forsyning.

IT service og rådgivning

• Gå tilbage

Dette partnerskab er vurderet til at være et støttende partnerskab til opnåelse af klimamålsætningen målsætningen. Dette skyldes partnerskabets egnne udledning er marginale, men viden og ekspertise er grundlæggende for de teknologiske løsninger der er behov for i andre sektorer.

Produktionsvirksomheder

• Gå tilbage

Målsætning

• Klima-neutral i 2030

Virkemidler

Energieffektivisering, Elektrificering og rumvarme, Skift til biogas, Produktion og efterspørgsel efter bæredygtige løsninger, CO2-fangst hos de største CO2-udledere, Øget genanvendelse af overskudsvarme, Skift til grøn transport, samt Global indvirkning af dansk teknologi.

Følgende er partnerskabets anbefalinger til politikker:

• Styrket rådgivning, da kun 10 % kender deres udledninger og mange har konkurrerende tiltag,
• Mere udbredte finansieringsmuligheder, da tilbagebetalingstiden ofte er lang, og investeringerne skal øges med ca. 500 mio. kr. årligt,
• Intelligente afgifter, så der gives incitament til elektrificering og deling afintelligente afgifter, så der gives incitament til elektrificering og deling af overskudsvarme, overskudsvarme,
• Støtte til 3 PJ biogas til mellem- og højtemperaturprocesser, og
• Taskforce til eksporteventyr, så danske virksomheder kan bidrage yderligere til den internationale grønne omstilling.

Implementering i TIMES-DK modellen

Udfasning af naturgas til produktionsvirksomheder, dette sikres gennem energi og forsyningssektoren. Biogas til de områder hvor elektrificering ikke er muligt, især højtemperatur processer. Energiforbrug til transport er ikke inkluderet i denne sektors bidrag til CO2 reduktioner, da dette høre under partnerskabet landtransport. En øget efterspørgsel af grøn transport fra produktionsvirksomheder hører under transportsektorens omstilling. Vi kan dog ikke beregne evt. effekter af øget efterspørgelse efter grøn transport. Ligeledes er finanseringsbehov til energieffektivisering ikke inkluderet, da disse tilhører Finans partnerskabet og der dermed inkluderet i deres reduktion.

Landtransport

• Gå tilbage

Målsætning

• Målsætningen skal stilles ud fra en samlet analyse af Danmarks reduktions profil mod 70 % målsætningen

Virkemidler

Virkemidler i transportsektoren er indeholder følgende:

• Et overordnet CO2 fortræningskrav, der beregnes ud fra en national analyse. Eksempler fra partnerskabet er 15 og 30 % CO2 fortrængningskrav.
• Logistisk optimering, med forventning om 5-20 % effektivisering.
• Ydretids-leveringer i nattetimer, med forventet brændstofsreduktion på op til 7 %.
• ECO-drivning, undervisning i køreteknik med forventning om effektivisering på op mod 10 %.
• Tilskud til 10.000 grønne lastbiler.
• Tilskud til 80.000 Grønne varevogne med 50 % grøn gas og 50 % el som drivmiddel.
• 50 % af offentlige udbud på busser skal være grønne
• 100 % af taxa-branchen skal være grøn
• 100 % af tog i Danmark i 2030 er grønne primært via elektrificering.

Implementering i TIMES-DK modellen

CO2 fortrægningskravet er ikke blevet inkluderet i modellen, men derimod er virkemidler i form af antal varevogne, lastbiler, busser, taxier og tog inkluderet. Dog er der modstridende problematikker, der ikke har kunnet inkluderes i modellen, f.eks nattekørsel (da det ikke vides hvor stor en andel af godstransport der kan omlægges) eller ECO-driving, da sidstenævnte påvirkes af teknologiske fremskridt for mere effektive køretøjer bl.a. hybrid og informationstytemer (det præcise niveua har ikke kunnet kvantificeres) Logisktisk optimering er inkluderet i grundlæggende antagelser for hele modellen, da disse, som der nævnes i partnerskabet rapport, er af privat økonomisk interesse for de enkelte firmaer.

Energi og forsyning

• Gå tilbage

Målsætning

• 95 % CO2 reduktion i 2030 og dermed kun 1 mio t CO2 udledningen fra sektoren.

Virkemidler

• 5 GW havvindmølleparker ekstra i 2030, samt yderlig udbud på 6-8 GW påbegyndes mellem 2025 og 2030
• 8.8 GW Solceller i 2030
• 6.1 GW samlet landvind-kapacietet
• Udfasning af resterende kulkraftvarmeværker, Esbjerg i 2023, Odense i 2025 og Aalborg i 2028
• Udvikling af carbon capture til PtX eller lagring, med samlet 1.3 MT CO2 fangst i 2030
• Affaldsforbrænding til el og fjernvarme reducerer CO2 udledning som følger af øget plastsortering
• Udfasning af 95 % af alle oliefyr i husholdninger inden 2030
• 100 % udfasning af naturgas i hudholdninger inden 2030, hvor 70 % af energiforbruget overgår til anden kilde og 30 % overgår til grøn gas.
• Samlet produktion af biogas udvides til 47 PJ i 2030, til levering af grøn gas i Danmark.
• Naturgas i decentrale værke, fjernvarme værker og spistlast værker udfases i 2030

Implementering i TIMES-DK modellen

De 5 GW havvindmølle kapacitet er blevet inkluderet med etablering i 2027, 2028, 2029 og 2030 og følger dermed partnerskabets udbygning. Desuden inkluderes fremadrette yderligere 7 GW havvind frem mod 2035. Solcelle kapaciteten er fordelt med 4.4 GW mark anlæg med fokus på salg direkte til elnettet, 2.2 GW til industrielle anlæg og 2.2 GW yderligere udbygning af solceller på private hustage. Landvind-potetnialet øges og overtiger dermed Energiaftalens møllekrav på 1850 stk. og der udvides til 6.1 GW i 2030. Kulkraftværker udfases i reference scenariet i samme år, grundet udtalelser fra fjernvarme selskaber. Carbon capture teknologi er tilgængelig teknologi i modellen, der er derfor inkluderet et minimums krav i 2030 på 1.3 mio. t CO2 fanget. Modellen optimere systemet økonomiske og finder selv ud af om den fangede CO2 skal bruge i PtX teknologier eller til lagring. Affald til energiformål reduceres som følge af affaldssortering. Affalds CO2 udledningen forventes derfor at halverers og energipotentialet fra affald reduceres ca. med en 1/3 af 2019 niveau. 95 % udfasning af oliefyr i 2030 og 100 % udfasning af naturgas i husholderninger, men med en mulighed for at udnyttet grøn gas. Udfasning af naturgas til el og fjernvarme produktion, dette kan dog overgå til biogas eller anden grøn gas. Grøn gas produktionen hæves til 47 PJ i 2030, der er bevidst valgt at fukusere på grøn gas frem for rent biogas, da dette giver modellen øget fleksibilitet til investering i f.eks opgradering af biogas via hydrogen, såfremt dette bliver rentabelt i modellen.

Handel

• Gå tilbage

Dette partnerskab er vurderet til at være et støttende partnerskab til opnåelse af det nationale klimamålsætningen målsætningen. Dette skyldes partnerskabets egnne udledninger er marginale, men viden og ekspertise er grundlæggende for de teknologiske løsninger der er behov for i andre sektorer.

Landbrug og fødevare

• Gå tilbage

Målsætning

• Fremviste potentialer for en reduktion på 62 % i forhold til 2030, med yderligere mulighed for at øge potentialet til 72 % via forskning.

Virkemidler

• Udtagning af høj-kulstof-lavbundsjorde (1353 kt CO2 eq, 117 kr/t CO2)
• Udtagning af øvrige lavbundsjorde (1699 kt CO2e, 156 kr/t CO2)
• Reduktion af lattergas fra gødning (676 kt CO2e, 1682 kr/t CO2)
• Udslusning af gylle og udmugning af huddyrsgødning (173 kt CO2, 0 kr/t)
• Gylleforsuring (120 kt CO2e, 3388 kr/t CO2)
• Klimaoptimering af foder (140 kt CO2e, 225 kr/t)
• Mere græs i sædeskiftet til græsprotein (75 kt CO2e)
• Avl og genetik (148 kt CO2e)
• Biogas (1491 kt CO2e, heraf 227 kt CO2e fra reduceret methan-udledning)
• VE på landbrugsjord (sol og vind, 3594 kt CO2)
• Muslingemel til svinefoder (16 kt CO2e)
• Øget skovareal med 5600 Ha årligt frem mod 2030 og samlet en forøgelse af skovarealerne til 20-25% af dansk areal i 2100. Frem mod 2030 fokuseres på hurtigt voksende skove samt brug af ammetræer til at øge CO2-optaget
• Genanvendelse af vandressourcer i fødevareindustrien (46 kt CO2, -1024 kr/t CO2)
• Elektrificering i fødevareindustrien (409 t CO2e)
• Erstatning af fossile ressourcer i byggeriet (206 kt CO2e, 306 kr/t CO2)
• Mindre madspild (218 kt CO2, -49 kt/t CO2)
• Kostsammensætning efter kostråd (380 kt CO2, 4 kr/t CO2)

Implementering i TIMES-DK modellen

Landbrugets potentialer er forsøgt bedst muligt implementeret i energimodellen TIMES-DK. Følgende virkemidler er inkluderet direkte i modellen

• Udtagning af høj kulstof lavbundsjorde (1353 kt CO2 eq, 117 kr/t CO2)
• Udtagning af øvrige lavbundsjorde (1699 kt CO2e, 156 kr/t CO2)
• Reduktion af lattergas fra gødning (676 kt CO2e, 1682 kr/t CO2)
• Udslusning af gylle og udmugning af huddyrsgødning (173 kt CO2, 0 kr/t)
• Gylleforsuring (120 kt CO2e, 3388 kr/t CO2)
• Klimaoptimering af foder (140 kt CO2e, 225 kr/t)
• Mere græs i sædeskiftet til græsprotein (75 kt CO2e)
• Avl og genetik (148 kt CO2e)
• Muslingemel til svinefoder (16 kt CO2e)
• Øget skovareal med 5600 Ha årligt frem mod 2030 og samlet en forøgelse af skovarealerne til 20-25% af dansk areal i 2100. Frem mod 2030 fokuseres på hurtigt voksende skove samt brug af ammetræer til at øge CO2 optaget
• Genanvendelse af vandressourcer i fødevareindustrien (46 kt CO2, -1024 kr/t CO2)
• Elektrificering i fødevareindustrien (409 t CO2e)

Følgende virkemidler er ikke inkluderet, som en del af landbrugets reduktion, da disse enten er inkluderet under andre partnerskaber og dermed tilhøre reduktioner i disse eller ikke er mulige at inkludere i modellen.

• Biogas (1491 kt CO2e, men 227 kt CO2e fra reduceret methan udledning), modellen beregner endogent CO2e besparelser ved brug af gylle til biogas og dermed CO2e besparelsen ved minimere methan-udledningerne fra gylle (227 kt CO2e)
• VE på landbrugsjord (sol og vind, 3594 kt CO2), energi produktion tilhøre energi og forsyningspartnerskabet, men sol og landvind kræver land areal og har dermed inflydelse på landbrugsarealerne i DK.
• Erstatning af fossile ressourcer i byggeriet (206 kt CO2e, 306 kr/t CO2), tilhører scope 3 i bygge-branchen og kan dermed ikke inkluderes i modellen, da dette ikke nødvendigvis betyder reduktion i Danske udledninger.
• Mindre madsplid (218 kt CO2, -49 kt/t CO2), tilhører scope 3 i privatforbrug og kan dermed ikke inkluderes i modellen, da dette ikke nødvendigvis betyder reduktion i Danske udledninger.
• Kostsammensætning efter kostråd (380 kt CO2, 4 kr/t CO2), tilhører scope 3 i privat forbrug og kan dermed ikke inkluderes i modellen, da dette ikke nødvendigvis betyder reduktion i Danske udledninger.

Energiintensiv industri

• Gå tilbage

Målsætning

• CO2 reduktion på henholdsvis 27% og 70% i 2025 og 2030 i forhold til 1990 for energiintensive virksomheder og andre højtemperaturs processer

Virkemidler

• 5-10 % energieffektivisering i forhold til 2019
• Henholdsvis 5 og 20 % elektrificering af lav- og mellemtemperaturs løsninger i forhold til 2019
• Skifte til biogas med 14 PJ i energiintensiv industri
• Carbon capture teknologi med 1 Mt negativ CO2 udledning
• Øget udnyttelse af overskudsvarme med 12 PJ fra energiintensiv industri

Implementering i TIMES-DK modellen

Energieffektiviseringer er blevet fordoblet i forhold til reference-scenariet, hvilket svarer til ca. 5 PJ besparelse i højtemperaturs processer i 2030. Carbon capture teknologien giver et ekstra energiforbrug og det kan dermed blive en udfordring i forbindelse med at opnå en høj energieffektivitet. Elektrificering er medtaget som endogene beregninger, som følger de andre virkemidler. Der stilles et krav til industrien om et minimums forbrug af 14 PJ grøn gas, og dermed overlade til modellen at finde ud af hvilken type grøn gas der er mest økonomisk rentable i systemet. Der er sat et minimumkrav til mængden af Carbon capture teknologi i industrien, industrien skal dermed optage minimum 1 Mt CO2 i 2030 og fremefter. Øget udnyttelse af overskudsvarme håndteres endogent i modellen. Dette skyldes at overskudsvarmen ikke blot kommer fra klassisk energiforbrug, men også i konveteringen af brændstoffer såsom raffinaderier, forgasnings- og elektrolyseanlæg.

Bygge og anlæg

• Gå tilbage

Målsætning

• Fossil-fri bygge- og anlægssektor

Virkemidler

• 1.25 Mt CO2 reduktion fra energieffektivisering i bygninger. 20-25 % energieffektivisering af den samlede bygningsmassen gennem styring og renovering
• Sort til grøn opvarmning (energi og forsyningssektoren)
• Fossilfrie brændsler til byggepladsen, 0.53 Mt CO2

Implementering i TIMES-DK modellen

Bygge og anlægssektoren står for et betydelig andel af klimaaftrykket for den enkelte forbruger. I denne model er scope 3 dog ikke inkluderet, dvs. bygge materialer og øget projekthåndtering for at minimere splid, kan ikke inkluderes. Indirekte udledninger fra energiforsyning og transportarbejde er vurderet at tilhøre energi og forsyningssektoren og landtransport partnerskaberne. Der er inkluderet virkemidler direkte relateret til bygge- og anlægspladsen, dermed er det vurderet at hele sektoren omstilles til fossilfrihed i 2030, svarende til reduktion med ca. 0.55 Mt CO2 i direkte CO2 udledninger.

Finans

• Gå tilbage

Målsætning

• Mindst 70% CO2 reduktion af egne udledninger i 2030. Men sektorens udledning udgør kun 0,1% af den danske udledning. Det er derfor sektorens mulighed for at påvirke deres kunders investeringer i grønne løsinger, der kan have stor effekt

Virkemidler

• Udvikle værktøj til at vurdere porteføjler’s CO2 aftryk, opfølgning på at pensionskasser investerer 350 mia. kr. ekstra samt banker og realkredit samlet 700 mia. kr. frem mod 2030 i grøn omstilling i Danmark og udlandet (lån og investeringer).
• Udnytte ejerskab til at understøtte klimavenlige forretningsmodeller samt kræve høje energistandarder i nye bygninger de finansierer.
• Investerings- og opsparingsprodukter, der er målrettet bæredygtige aktiviteter
• Købe cert. grøn strøm, energirenovere bygninger, løbende udskiftning af bilpark, effektiviserer kantiner og kontorarealer.

Implementering i TIMES-DK modellen

Dette partnerskab er vurderet til at være et støttende partnerskab til opnåelse af det nationale klimamålsætningen målsætningen. Dette skyldes partnerskabets egne udledning er marginale, men viden og ekspertise er grundlæggende for de teknologiske løsninger der er behov for i andre sektorer. Dog har vi valgt, at som følge af deres fokus på bedre låne-muligheder til grønne investeringer, at sænke kravet om forrentning (diskonteringsrenten) på vedvarende energikilder i industrien, energi og forsyning og energieffektiviseringer, samt på grønne offentlige fragtkøretøjer. Diskonteringsrenten er sænket fra 10 % til 8 % for disse teknologier