Forudsætninger

Forudsætninger kort fortalt

Her vil vi løbende beskrive de vigtigste forudsætninger anvendt i TIMES-DK modellen til de viste scenarier. Det er ikke en fuldendt beskrivelse og dokumentation, men den vil gradvist få tilføjet flere og flere detaljer efterhånden som vi får det beskrevet.

Modellen TIMES-DK er en energisystemmodel udviklet som en følge af energiaftalen i 2012. Den er udviklet i et samarbejde mellem Energistyrelsen og DTU og bliver i dag brugt til bl.a. Energistyrelsens årlige Basisfremskrivning. Energy modelling labs udgave af TIMES-DK modellen adskiller sig fra Energistyrelsens på en række punkter, men grundmodellen er den samme. I vores modellering af scenarier bruger vi mange af de samme antagelser og forudsætninger som Energistyrelsen bruger i Basisfremskrivningen. Energy modelling labs reference scenarie kan dermed sammenlignes med Energistyrelsens.

Brændselspriser

Brændselspriserne, der anvendes i energy modelling lab TIMES-DK er baseret på Energistyrelses samfundøkonomiske beregningsforudsætninger fra 2018.

Priser på biler

Købsprisen for forbrugerne består i modellen af importprisen, registreringsafgift samt moms. Der er naturligvis stor usikkerhed på disse fremtidige priser, men med de anvendte priser og eksisterende afgiftssystem i Danmark, hælder det til en lille fordel til de eldrevne biler efter 2020.

Købsprisen på hybridbiler forventes allerede at falde til under prisen af benzin og diesel biler i 2020, som følge af afgiftsmæssige fordele. Frem mod 2025 forventes elbiler yderligere at falde og bliver dermed den billigste bil type. De anvendte importpriser på biler i figuren svarer til en EU mellem klasse bil eller en amerikansk kompakt model. Data er baseret på det amerikanske studie “ASSESSMENT OF VEHICLE SIZING, ENERGY CONSUMPTION, AND COST THROUGH LARGE-SCALE SIMULATION OF ADVANCED VEHICLE TECHNOLOGIES” lavet af U.S. Department of Energy (2018).

En optimeringsmodel som TIMES-DK kan have svært ved at fange forbrugerpræferencer, der ikke er økonomisk rationelle såsom frygten for at løbe tør for strøm i en elbil eller loyalitet over for et bestemt bilmærke. TIMES-DK vælger den billigste kombination af teknologier på tværs af alle sektorer og minimerer dermed de samlede omkostninger i samfundet. Derfor vil modellen så hurtigt som muligt forsøge at skifte til el og hybridbiler da de er billigst efter 2020. For at komme denne forbrugerpræference til gode bruges en bilvalgs model ved navn "Car Stock Model", der er udviklet med henblik på at analysere forbrugsmønster. Resultater fra denne model viser tildenser for at mellem og store biler vil skifte mod hybrid og el biler som følger af den nuværende afgiftstruktur.

Dette vurderes af DTU, at udviklingen af el og hybrid biler er en relativ konservativ begrænsning når man kigger på udmeldingerne fra bilproducenterne:

Diverse antagelser vedr. el- og varmesektoren

Da TIMES-DK udelukkende modellerer Danmark og ikke de omkringliggende lande, så anvendes en række eksogene antagelser om udviklingen i elpriser i omkringliggende lande, transmissionsforbindelser osv. Disse rammebetingelser følger så vidt muligt Energistyrelsens Basisfremskrivning. Det betyder bl.a. en maximal import/eksport af elektricitet på 22% af det nationale el forbrug i 2030.

Der er ikke modelleret nogen brændselsbinding i ikke modellen. Det er derfor muligt at skifte fra kul i store centrale fjernvarme til både biomasse og varmepumper.

Der er ikke tilslutningspligt til fjernvarme i modellen, så fjernvarme vil kun forblive og udvides til områder hvor der samlet set er den billigste løsning.

Der bruges en general diskonteringsrente på 10 % i modellen for at simulere privat økonomisk tankegang. Dog opererer fjernvarmeværker med en diskonteringsrente på 4 % for at simulere nulprofit og mulighed for kommunelån.

Potentiale for vedvarende energi i Danmark anvendt som grænser i modellen, herunder delt i brændselsfri og biomasse potentialer.

Landvind er begrænset 6200 MW som følger af energiaftalens beslutninger om maksimalt 1750 MW landvind. El-produktion på landvind er den billigste løsning og en øgning af potentialet betyder mere landvind og et billigere system.

Den totale mænge nationale biomasse til rådighed svarer til ca. 220 PJ med de nuværende ressourcer. Med udnyttelse af marginaljorde til produktion af energiafgrøder vil potentialet kunne øge potentialet op mod 250 PJ biomasse. Ifølge studiet ”Carbon footprint of bioenergy pathways for the future Danish energy system” er den bæredygtige biomasse ressource på 10-20 GJ/person/år, svarende til 55-110 PJ biomasse forbrug i Danmark, altså mindre end det som anses som et realistisk potentiale for Danmark.

Metode til beregning reduktioner i landbruget EML har forsøgt at beregne landbrugets bidrag til at sikre Danmarks reduktionen af drivhusgasser. Der antages en grundlæggende udvikling i henhold til folketingets beslutning i 1989 om at øge Danmarks skove til 20-25 % af det samlede areal i Danmark i 2100. I dag har vi nået en del af vejen, nemlig skov på omkring 14 % af vores areal, hvilket vil betyde vi i gennemsnit skal beplante mellem 3000-4500 ha skov årligt frem mod 2100. Ved beregningen af skovens CO2 optag bruger vi en gennemsnit antagelse på: CO2 optag på ny skov er svarende til 10 t CO2/ha/år i 100 år efter beplantningen. Denne værdi er dog utrolig varierende og derfor relativ grov antagelse. Afhængigt af træsort vil optaget kunne være op til 50 % højere per år, men så med optag over en kortere periode. Der er dog langt flere hensyn at tage når der plantes skov end blot CO2, f.eks vil nåletræer have bedst klimavirkning, mens løvtræer har bedre egenskaber i forhold til grundvand og skovgæster foretrækker løvskov. Konkret ved udtag af landbrugsjorde til natur: Baseret på nuværende forhold mellem åben natur og skove i Danmark, antages samme opdeling i fremtiden, da der også tages hensyn til miljø og biodiversitet. Dette betyder at ca. 2/3 af landbrugsjorde omstilles til skov og 1/3 omstilles til åben natur. Konkret for de kulstofrige/organogene jorde antager vi at der findes et maximalt potentiale for CO2 reduktion/optag svarende til 1,3 mio t CO2e ved total omstilling af alle 108.000 ha af disse jorde til skov og moser. Der kan kun plantes skov på ca. halvdelen af disse jorde da resten er moser og våde enge. De 1,3 mio. t CO2e er en netto antagelse, da der ved omstilling af jorderne både sker et øget metan udslip, men også en reduktion i lattergas. Følgende med ovenstående antagelser, antages det at netto optaget for de samlede 108.000 ha bliver ca. 0.8 mio t COe. Vi tager ikke højde for den typiske forsinkelse mellem landbrugsjorde udtages og etableringstid for naturområderne.

Tilbage til forsiden